Hvordan udvikler vi eksisterende fag som dansk og matematik med teknologiforståelse på vores skole? I denne workshop sætter vi fokus på, hvordan fagudvikling kan foregå i en proces, hvor fagudviklere og fagets lærere mødes i øjenhøjde. Vi undersøger, hvordan tydelige mål, fælles faglige samtaler og praksisnære greb kan danne rammen for et professionelt læringsfællesskab, og hvordan fagudviklere kan facilitere forskellige fagforståelser, støtte kollegers faglige mod og være medskabere af nye didaktiske veje. Workshoppen giver konkrete redskaber til at udvikle danskfaget eller matematikfaget med lærerne, ikke for dem, så udvikling bliver noget, vi løfter sammen.






