Kunstig intelligens er ikke længere fremtid – det er en del af vores hverdag. Det er en teknologi, som giver os et væld af nye muligheder, men også en masse udfordringer, som vi ikke ved, hvad vi skal stille op med. Men hvad betyder det for folkeskolen? Hvilke kompetencer skal eleverne have for at kunne navigere i en verden fuld af AI? Hvor ligger opgaven, og hvem har ansvaret?
I denne session mødes en elev, en lærer, en skoleleder, en KL-repræsentant og en forsker. Sammen diskuterer de:
- Hvad har eleverne brug for at vide og kunne om AI?
- Hvilke muligheder har lærerne for at gøre eleverne kritisk kompetente brugere af AI?
- Hvilken rolle spiller skolens ledelse i at skabe rammerne for en ansvarlig og innovativ brug af AI i folkeskolen?
- Hvilket ansvar har KL for at understøtte dette?






