Open Space

Robotkonkurrencen World Robot Olympiad

World Robot Olympiad (WRO) er et læringsforløb i teknologiforståelse og en international konkurrence i konstruktion og programmering af robotter for elever i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser. I robotolympiaden arbejder vi med to kategorier: RoboMission, hvor deltagerne skal bygge og programmere en robot, der kan løse en række opgaver på en bane på tid og Future Innovators, hvor deltagagerne stilles en tværfaglig projektorienteret opgave, hvor det gælder om at bygge en robot, der kan løse et reelt samfundsproblem. Hvert år arbejder vi med et nyt tema for opgaverne i WRO. Temaerne tager som regel udgangspunkt i et eller flere af FN’s Verdensmål. Med WRO ønsker vi at inspirere børn og unge til at være nysgerrige på, hvordan teknologi og naturvidenskab kan anvendes i samfundet. I 2024 var temaet, hvordan robotter kan hjælpe os mennesker med at leve i harmoni med naturen, således at vi kan producere fx mad og energi og leve mere bæredygtigt uden at skade naturen. I 2025 er teamet, hvordan robotter kan hjælpe os med at løse fremtidens udfordringer i store byer – indenfor fx transport og udnyttelse af knappe ressourcer som energi og vand. Kom og se hvordan elever fra indskoling, mellemtrin og udskoling arbejder med WRO og få en snak med såvel eleverne som deres lærere om, hvordan man kan komme igang med WRO.

Hvad er RoboMission? I RoboMission skal deltagerne bygge og programmere en robot, der kan løse en række opgaver på en bane på tid. Her er der fokus på:

  • Generel ingeniør viden: at konstruere en robot, der kan løfte/skubbe genstande af en vis størrelse og form for at løse de stillede missioner.
  • Teknologisk handleevne: at opnå en mestring af computersystemer og udføre en programmering af robotten.
  • Computationel tankegang: at analysere og modellere, samt at kunne arbejde eksperimenterende med de stillede missioner – fx tinkering.
  • Udvikling af strategi: at finde konkrete og hensigtsmæssige løsninger på missionerne.

Hvad er Future Innovators? I Future Innovators stilles deltagerne en tværfaglig projektorienteret opgave, hvor det gælder om at bygge en robot, der kan løse et reelt samfundsproblem. Her er der fokus på:

  • Research og udvikling: at identificere et specifikt problemområde indenfor årets tema og udvikle en kreativ løsning på problemet.
  • Digitalt design og designprocesser: at tilrettelægge og gennemføre iterative designprocesser med henblik på, at finde en konkret løsning på et reelt samfundsproblem.
  • Teknisk ingeniør viden: at implementere en robotløsning med flere funktionaliteter (kontrollere, motorer, sensorer, etc).
  • Digital myndiggørelse: at opnå kompetence til at vurdere digitale løsningers anvendelighed, intentionalitet og konsekvenser for individ, fællesskab og samfund.
  • Innovation: at der er tænkt hele vejen rundt om løsningen (potentielle brugere, effekt, perspektiver, vejen til marked etc.)
  • Præsentation: at kunne lave en udstilling og formidle sine ideer mundtligt og skriftligt til både dommere og publikum.

I WRO arbejdes der altså på tværs af de forskellige fagligheder i folkeskolen, da både de humanistiske, naturvidenskabelige, kulturhistoriske og praktisk musiske fag inddrages i arbejdet med de to kategorier. Ligesom WRO også indtænker de 4 kompetenceområder fra Teknologiforståelse.

Bidragydere

Relaterede bidrag

For vigtigt til ildsjæle alene – om udviklingserfaringer fra AU, VIA og Epinions makerspaceevaluering

W15: Lys(t) til Micro:Bit

W15: Lys(t) til Micro:Bit

CFU – Stedet hvor teknologiforståelse bliver praksisnært!

The long-term sustainability of Digital Literacy and Computing Education – an infrastructural perspective

The long-term sustainability of Digital Literacy and Computing Education – an infrastructural perspective

Tinkering og teknologiforståese i skolen

Teknologiforståelse i matematikfaget

W26: Teknologiforståelse i børnehaveklasse, SFO og indskoling

Makerspaceindretning – trends, teknologier og nye muligheder

Makerspaceindretning – trends, teknologier og nye muligheder